Ruten fra Padborg til Viborg

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme…… men jeg må med skam tilstå at jeg har bevæget mig alt for lidt i den Danske natur. Det der slog mig var at vi i Danmark har så mange af det jeg kalder ”hvid” vej (grusvej) som snor sig gennem steder og natur landskaber som jeg ikke troede eksisterede i Danmark.
Selv om jeg i min barndom har boet i en lille by på landet, så har bymennesket i mig virkelig glemt hvor smukt der er i Danmark.
Dem der har lagt ruten har virkelig gjort sig umage og sørget for, at du kommer til at gå så lidt som overhovedet muligt på trafikeret vej og så meget som mulig af grusveje, stier og skovveje. Det betyder også at ruten ofte er lagt uden om byerne, så du kan ikke lige stoppe og få en caffe con Leche eller lidt frokost, som du kan på Caminoen i Spanien. Så en termokande og en frokost madpakke er nødvendig.

Selve ruten er rigtig godt skiltet (med få undtagelser) og den er skiltet begge veje hvilke vil sige, at det er lige meget om du går fra Viborg mod Padborg eller om du går fra Padborg mod Viborg så er der skiltet. Der findes rigtige gode kort over ruten med vandrerute og ride/cykle rute. De er gode at have med sig til de få steder, hvor der kan opstå tvivl. Du finder guide bog og kort via linket HER.

Ruten fra Padborg til Jelling er mest fladt (lige på nær vejle ådal) og lige ud. Men du kommer i gennem nogle fantastiske plantager og skove. Det er også det stykke, som følger den oprindelige hærvej eller oksevej mest.

Fra Jelling og til Viborg er ruten lagt efter, at du skal have en natur oplevelse. Flere plantager, skove, lynghede og ikke mindst Dollerup bakker. Ruten følger her stort set ikke den oprindelige hærvej, da den i dag tjener som hovedvej fra Viborg og syd på.

Hvis du ikke kan eller har tid til at gå hele turen, så vil jeg helt sikkert anbefale, for naturoplevelsens skyld, at du vælger den del af ruten, som går mellem Jelling og Viborg eller omvendt Viborg til Jelling.

Udover naturen så bliver du også taget med på en vandring gennem Danmarks historien. Alt fra konger til mening mand har benyttet hærvejen. Stenalder, jernalder, bronzealder folket, vikinger, klaner, middelalder folket m.m. har levet tæt op og ned af Hærvejen.  
Forskellige hær både danske og udenlandske har bruge vejen til at transportere tropper og forsyninger. Deraf navnet hærvejen. Kreaturhandlere har brugt vejen til at føre okser/kvæg syd på i Tyskland til vider salg. Deraf navnet Oksevejen. I det hele taget har vejen mest huset handlende og folk på rejse fra A til B, så nogle steder omtales hærvejen blot handelsvejen. Men som man siger kært barn mange navne.
Hvis du anskaffer dig guide bogen Hærvejen – Guide til vandre og cykelister kan du selv læse mere om vejens fantastiske og spændende historie. Det gør turen mere levende at gå. 

 


 

 

caminoen.dk  

Du har 0 varer i kurven
I alt 0,00 DKK