Den Danske Camino

Hærvejen er i 2010 udnævnt som europæisk kulturvej i Europarådet. Hærvejen forbinder pilgrimsruterne i Norge og Sverige med de sydeuropæiske pilgrimsruter.

Så du behøver altså ikke tage hele vejen til Spanien for at gå pilgrimstur. Hærvejen i Danmark er de sidste år blevet "indrettet" som pilgrimstur, med overnatnings muligheder på herberg og gode beskrivelser af dagsvandringer.

Du kan jo starte på Hærvejen her i Danmark og bruge den som en træningstur til Caminoen, og til at finde ud af om det at sove på herberg og at vandre er noget for dig. Det er også en udmærket tur til at få testet dit vandreudstyr og så er det nemt (og billigt) at komme til og fra ruten.

I 2014 tog jeg den gamle Camino rygsæk på og begav mig ud på hærvejen. Selv om mange starter i Viborg og går mod Padborg, hvilke er det mest naturlige hvis vi betragter hærvejen som pilgrimsruten ud af Danmark og mod f.eks. Santiago, så valgte jeg at gå fra Padborg med Viborg. For mig var det en lille mini Camino, og så skulle jeg naturligvis gå mod Domkirken i Viborg, på samme vis som man går mod katedralen i Santiago.

Jeg sammenligner ofte Caminoen med livet. Der hvor du starter kan du betragte som din fødsel, og så begiver du dig mod kirken eller graven. Hvad der sker der imellem, kunne gå hen og blive et spejl på dit liv. Og den refleksion kan lige så godt foregå på hærvejen som på hvilken anden pilgrimstur. Det er foregår inde i hovedet er det samme og naturen (hvis vi lige ser bort fra Bjergene og varmen) synes jeg bestemt er kønnere i vores eget lille land, end som f.eks. i Spanien.

Så Hærvejen er bestemt set ud fra mit verdensbillede et værdigt alternativ til den efterhånen overrendte Camino rute.

I 2014 blev ruten udvidet så du nu kan gå fra Viborg mod Hirtshals og Frederikshavn, hvor du kan tage færgen til Norgen og fortsætte til Nidaros, Trondheim i nord Norge. Læs mere om ruten i Norge HER 

Ruterne fra Viborg er kortlagte og afmærkede, men der er endnu ikke herberg det sidste stykke. Her må du overnatte på B & B, vandrehjem og hoteller. Læs mere om ruterne nord for Viborg HER

Så God tur.

caminoen.dk  

Du har 0 varer i kurven
I alt 0,00 DKK