Camino rejsebeskrivelse 2013

Som du måske har læst på vores side her, så gik min kone, Teresa, og jeg Caminoen i 2008. Da vi kom hjem lavede vi hjemmesiden Caminoen.dk. som mange har brugt, og vi har svaret på rigtig mange spørgsmål, og givet gode råd fra os ud fra vores erfaring med Caminoen.

Men alting forandre sig, og man kunne formode, at det gør Caminoen også. De sidste par år har vi diskuteret og overvejet om informationerne på siden var forældet, og om vi derfor skulle lukke siden.

Men efter den første tur har jeg hele tiden vidst, at det var, og ikke er, den sidste gang jeg har gået på Caminoen.

2013 blev så det år, hvor muligheden igen bød sig, og dermed også en mulighed for, at komme hjem med nye informationer om Caminoen. Lad mig afslører med det samme – der er ikke meget der har forandret sig på Caminoen udover priserne på at sove og spise (regn med 25 til 30 euro pr. dag) Måske en ændring i ruten her og der, men ellers er hun som hun var sidst, smuk, mystisk, uforusigelig og udfordrerne.

Så 27. marts rejste jeg fra Billund til Stansted i London med Ryanair, og fra Stansted til Biarritz i Frankrig. I Biarritz havde jeg bestilt en Taxi (du kan også tage toget) til at køre mig det sidste stykke (1½ time) til Saint Jean Pied de Port.

Jeg blev sat af lige ved Pilgrimskontoret, og gik straks ind og lod mig indskrive som Pilgrim. De taler ikke så godt engelsk, og jeg taler hverken fransk eller spansk, men som alle andre steder på Caminoen, så forstå vi hinanden alligevel. På pilgrimskontoret blev jeg informeret om, at Napoleons ruten (det er ruten over Pyrenæerne) var lukket pga. af sne. Jeg skulle derfor igennem passet og blev udstyret med kort, tekst og billede forklaring på turen gennem passet, lige til at ”gå til”

Jeg lod mig indkvartere på det kommunale refugium for 8 euro inkl. morgenmad (Priserne ligger nu mellem 6 og 15 euro for overnatning, og 10 til 12 euro for et 3 retters pilgrimsmåltid med vin og vand) Her faldt jeg i snak med en dame fra Bulgarien, og vi startede ud sammen næste morgen. Min plan var kun at gå 14 km, og ikke de 30 km, som der er gennem passet til klostret i Roncesvalles. Men da jeg havde gået de 14 km fortalte min hjerne mig, og jeg synes på det tidspunkt også, at min krop var enig, at jeg nemt kunne fortsætte de næste 16 km.

De næste 16 km, og specielt de sidste 8 km, blev hårde end forventet. Delt fordi de sidste 8 km er MEGET op og op. Der udover var der en del steder, hvor jeg måtte gå i halv tøet sne, og det er både træls og hårdt.

Nå, men Roncesvalles dukkede endelig op og et velfortjent bad, og varm suppe fik humøret tilbage. En god nats søvn, og næste dag ud på de 27 km til Zubrie.
Se, i 2008 gik vi turen uden en eneste vabel, men på anden dagen får jeg to vabler på ydersiden af mine lilletæer – Av og Av. Hvad jeg heldigvis, på dette tidspunkt, ikke vidste om min tur er, at turen fra nu af vil få et tema, der drejer sig om vabler.
Jeg får stukket hul på og tømt vablerne, og om morgen den næste dag får jeg sat compeed plaster på. Efter den første km, så går det ok, men jo - de kunne da mærkes.

Turen den 3. dag går langsomt, det er også en kold dag, og det regner/hagler af og til. Vejret i marts og april i Spanien er ustadigt som i Danmark.
Jeg stopper i Arre, og her møder jeg en tysk mand, som har gået Caminoen 9 – 10 gange. Han ved hvad der skal til, så vi får drukket et par stor øl, og et par flasker rødvin. Snakken går, og pludselig er altid meget nemmere.

Næste morgen er det dejligt vejr, så humøret er højt. Men humøret får hurtigt et knæk ned af, da endnu en vabel fremkommer. Og sådan går de næste mange dage. Vabler der gør ondt, nye vabler osv.
Da jeg når frem til Viana, møder jeg en outdoor butik, og beslutter mig for at skille mig af med mine elskede vandrestøvler. De sidste par dage har jeg nemlig gået og spekuleret på, om min støvler, som jeg jo har gået i 5 år tidligere, uden en eneste vabel, om de i virkelighed passede mig mere.

Ens fødder ændre sig jo med alderen, så måske var det er stor fejl, at gå i 5 år gamle støvler.
Hvor om alting er, så var det farvel støvler og goddag nye lette vandre sko – ah. Det kunne mine vabler og fødder lide. Turen var reddet.

Men ak… jeg blev ved med at få vabler. Til sidst gik der betændelse i en af dem. Jeg var på det tidspunkt nået frem til Burgos. Her havde jeg alligevel hjemmefra bestemt, at jeg ville tage en bus fra, og til Leon. Stykket mellem Burgos og Leon er det man kalder messedaen. Omkring 200 km lige ud, af stier, langs vej og mellem marker. Og da jeg, som sidst, ikke havde 8 uger til rådighed denne gang, så er det den del af Caminoen, jeg godt kan undvære.

I Leon lejede jeg mig ind på et hotel værelse, for at pleje mig selv og mine fødder. Men efter et par dage måtte jeg indse, at turen var nød til at stoppe her.
Jeg vågnede om morgen med disse ord i hovedet:
 "Det er virkeligheden. Ikke den virkelighed du har skabt inde i dit hoved Bjarne Dam Larsen, men virkeligheden i virkeligheden. Den virkelighed din krop lever i, og ikke den dit sind gerne vil skabe"

En svær kamel at sluge, når nu jeg havde drømt, og forventet noget andet. Men det giver mig selvfølgelig muligheden for, at tage af sted igen, og gå stykket fra Leon til Santiago. Og der behøver ikke gå fem år igen, stykket kan nås på 3 uger, og er derfor muligt at nå inden for en almindelig ferie.

Jeg tog derfor bussen til Santiago, var der et par dagen, og fløj så hjem fra lufthavnen i Santiago via Barcelona til København. 22 dag blev det til, denne gang.

Nu kom rejsebeskrivelse her til at handle meget om vabler. Men der var selvfølgelig også andre ting, at huske fra denne Camino tur. Som altid, så møder du en masse dejlige mennesker fra hele verden. Det bliver nogle gange til et kort møde, men andre gange møder du disse mennesker igen og igen på din tur. Jeg elsker disse møder, for hvis du lytter, så vil de fortælle dig noget, der kan berige dit eget verdensbillede, og jeg beriger måske deres. Jeg føler mig i hvert fald beriget af de mennesker, jeg mødte på denne tur.

Så er der naturligvis naturen, vinmarkerne, bjergene, skoven, de små hyggelige landsbyer. Er du natur elsker, så er du i dit es her. Jeg er i hvet fald.
Der er stilheden, og de dage hvor du går og går og ikke møder nogen i timevis - det er lise for sjælen. Hovedet tømmes for tanker, det tænker tanker, nye tanker. Ting falder på plads, forandring sker.
I mit profesionelle virke, som terapeut, blev jeg også mindet om noget jeg var kommet væk fra. Hvad det noget er, kan du læse på mig blog HER

Men turen blev også et spejl af mit liv de sidste 5 år. Det var ikke en "tilfældighed" at jeg fik den ene vabel efter den anden. Jeg lyttede lige fra starten alt for lidt til mig krop, tog alt for lidt pauser. Jeg blev mindet om, at livet de sidste 5 år har forgået lidt i "overhalingsbanen"
Jeg blev mindet om, at det ikke er nok at kende til vejen, med at det drejer sig om at "Walk The Talk"

Så uanset om turen 2013 blev en anden tur end forventet, så var den som den skulle være – anderledes.

caminoen.dk  

Du har 0 varer i kurven
I alt 0,00 DKK